Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område

Sara Roepstorff

Jeg brænder for yoga, og for alt det gode, som yogaen kan give. Især har jeg en stor kærlighed til åndedrættet, da det kan være den nøgle, der får kroppen til at overgive sig, og til at lægge kampen og kontrollen lidt til side. Spændinger og følelser der sidder i kroppen, kan ikke presses og tvinges ud. Jeg har selv haft/har en masse skavanker i kroppen, og yoga er den bevægelsesform som har hjulpet mig mest. Ligesom yoga hjælper uvurderligt i forhold til eksistentiel uro, stress og ikke mindst humøret. Jeg er uddannet 200-timers hatha-yogalærer fra Yogaliving på Frederiksberg i 2017/18. Jeg guider yogaøvelserne sådan, at leddene stabiliseres i en sund position før noget andet strækkes og løsnes. Dette kan være udfordrende, da kropslige "blinde" pletter opdages og inaktive muskler aktiveres, men det skaber cirkulation og nærvær i kroppen. Jeg deltager løbende i workshops, blandt andet "Hips don't lie", og "Yoga-therapy" med amerikaneren Jordan Bloom, samt "Yoga for mave og ryg" og "Justeringsworkshop". I min undervisning er jeg inspireret af Margit Madhurima Rigstrup og åndedræts-eksperten, Donna Farhi. Jeg er 34 år, mor til en datter på tre år og yogalærer i Gentofte.

Kontaktinfo

Telefon: 51230120
E-mail: sara.roepstorff(snabel_a)gmail.com

Mere om denne underviser

Kurser hvor Sara Roepstorff underviser