Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område

Ardeshir Ebrahimi

Jeg har altid været meget aktiv siden jeg var barn. Det har resulteret i, at jeg har dyrket alle former for sport, alt fra ishockey, badminton til fodbold.
Det der dog har haft fanget min interesse og jeg endte med at bruge 8-9 år af mit liv på var kickboxing. Jeg startede som motion kickboxer, men det udviklede sig til kampholdskæmper til så at jeg endte på det danske landshold i kicboxing. I mine 8-9 år med kickboxing, var jeg, udover udøver, også instruktør/underviser de sidste 5 år af min ”karriere”.
Efter jeg lagde handskerne på hylden for 3-4 år siden, begyndte jeg at bruge tiden på Crossfit. Jeg har siden da dyrket Crossfit på konkurrenceplan, hvor jeg bl.a. i 2015 kvalificerede mig, sammen med mit hold til det europæiske mesterskab i Crossfit. Jeg har de sidste 3 år, og stadig er, instruktør/underviser i Crossfit.
Jeg er meget fascineret af kroppen og det at være aktiv. Med min ca. 14 års erfaring som atlet på højt plan og 8 års erfaring som insktruktør/underviser for personer på alle aldre, så har jeg skabt mig en base med masser erfaring, som bliver ved med at vokse, hver gang jeg selv træner eller underviser.
Det vigtigste for mig som underviser er, at de deltagende på mine hold forlader min undervisning med et smil på læben, trods det kan være hårdt, og en succesoplevelse, så de har lyst til at komme tilbage.

Mere om denne underviser

Kurser hvor Ardeshir Ebrahimi underviser