Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område

Trine Juul

OM MIG Jeg er jordemoder og uddannet i 2010. Jeg har arbejdet på nogle af de største føde- og barselsafdelinger, i Hovedstaden og mindre fødesteder på Sydsjælland. Jeg har haft rigtig mange gravide og kommende forældre gennem mine hænder, og jeg har været med til rigtig mange dejlige fødsler. Jeg har støttet og guidet kvinder og par gennem den vilde og fantastiske rejse, en fødsel er. Jeg har stået ved siden af for at hjælpe den lille ny til sine første måltider, og jeg har støttet mødre i at blive trygge ved amningen både på barselsgangen og på talrige hjemmebesøg. Jeg har min baggrund i det offentlige sygehusvæsen, men arbejder nu som privatpraktiserende jordemoder på hele sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. Min klinik ligger i Vordingborg, men jeg kører også rundt på hjemmebesøg både i graviditeten og efter fødslen. Jeg tilbyder bl.a. jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse, gravidmotion og efter fødslen ammehjælp og efterfødselssamtaler. Min drivkraft er at skabe forløb med nærvær og tryghed, hvor den enkeltes behov og ønsker er i centrum. Jeg brænder for at give den grundige og meningsfulde information og vejledning samt have den nødvendige tid sammen med den gravide og nybagte familie, så der værnes om livets største begivenhed. Du kan læse meget mere om mig på min hjemmeside www.trinejuul.dk, eller finde mig på instagram og facebook https://www.facebook.com/JordemoderTrineJuul/. Du kan bl.a. se anbefalinger fra gravide, nybagte mødre og fædre :. Ring eller skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål til kurserne eller andet på hjertet. Mit tlf. er 605 605 28 eller tj@trinejuul.dk. Kærlig hilsen Jordemoder, Trine Juul.

Kontaktinfo

Telefon: 60560528
E-mail: tj(snabel_a)trinejuul.dk

Mere om denne underviser

Kurser hvor Trine Juul underviser