Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg er fortæller, forfatter, foredragsholder, byvandrer og arkæolog. Med fødderne plantet i arkæologiens verden fortæller jeg vilde, berusende, sande, sanselige og mystiske historier om fortidens København for både børn og voksne. Jeg har altid skrevet og fortalt historier, og som yngre var det min drøm at blive skuespiller. Men efter at have leget med både film og teater gennem 1980´erne, endte det med, at min kærlighed til Københavns historie vandt, og i 1997 blev jeg færdig som arkæolog på Københavns Universitet med speciale i Københavns middelalder. Specialet blev i omskrevet form publiceret i 1999, og det blev startskuddet på min forfatterkarriere. Siden har jeg skrevet flere historiske bøger om København, men jeg skriver også historiske fantasyhistorier og spøgelseshistorier for børn. Fra 1984-1997 var jeg tilknyttet Københavns Museum både i den arkæologiske afdeling og i Billedarkivet. Mellem 1999-2006 var jeg ansat på Københavns Universitet som ph.d.-stipendiat og underviser, hvor jeg underviste i Københavns middelalder og i middelalderen generelt. I 2001 begyndte jeg at undervise på Folkeuniversitet i Københavns og Vesterbros historie. Interessen for vores historie er stor, , og jeg har flere forelæsningsrækker hvert år for Københavns og Århus Folkeuniversitet. Freelance formidling eller historisk stand-up I 2006 valgte jeg at arbejde som freelance med min store kærlighed: Københavns historie. Herefter er det gået stærkt med både bøger (se nedenfor) og foredrag og byvandringer. De sidste har jeg i gennemsnit 180 af om året, men heldigvis er det sæsonpræget, så jeg har flere måneder om året, hvor jeg kan fordybe mig i skrivningens verden. Ferie er en by i Rusland, men jeg ved, at jeg skal huske at slappe af. Det er bare svært, når man er vild med at fortælle og skrive, og når ens interesser er blevet til ens levebrød. Se mere om Hanne på www.tyra.dk

Læs mere

Hanne Fabricius
Ledige pladser

Orlogsværftet på Bremerholm (ca. 1500-1856)

Ved spørgsmål ring til 38 16 03 36

Orlogsværftet på Bremerholm (ca. 1500-1856)

Ude på øen Bremerholm, som var adskilt fra København af det smalle sund Dybet, lå et skibsværft fra omkring 1500 til 1856. Det var her, at Kong Hans i 1510 besluttede at samle den danske orlogsflåde, så den kunne blive ekviperet herfra, dvs. blive forsynet med proviant og våben.

Allerede sidst i 1500-tallet havde skibsværftet bredt sig til om bag ved, hvor det nuværende Kongelige Teater og Kunstakademiet ligger i dag, og i 1600-årene kaldes området for Holmen og Gammelholm.

Det oprindelige værftsområde syd for Nikolaj Kirke blev omdannet til kongelig kålhave, og her opførte Christian den 4. fra 1614 Skipperboderne, dvs. tjenesteboliger for Holmens faste stok.

På turen finder vi Københavns tre hemmelige bygninger, der er godt skjult for offentligheden:
Nemlig Bremerholms gamle ankersmedje fra 1563, og resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset - begge fra sidste halvdel af 1500-tallet.

Vi slutter på Nikolaj Plads.

Mødested: Mindeankeret foran Nyhavn.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 23-09-2019, kl. 17:00

Ugedag Mandag
Holdnr192076
Adresse Mindeankeret
Nyhavn
1051 København K
LokaleNyhavn
Holdtimer1
Antal mødegange1
AfdelingAOF Frederiksberg-København

Kursusdage

23-09-2019 Mandag 17:00  -  18:30

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.