
Underviser
Lisbeth Holm Clausen. Jeg er psykomotorisk terapeut, som er en professionsbachelor med fokus på krop og psyke sammenhænge gennem behandling og undervisning. Psykomotoriske terapeuter arbejder med behandling, sundhedsfremme og forebyggelse af fysisk og psykisk sygdom. Jeg er uddannet for over 30 år siden og har arbejdet med behandling og undervisning af børn og voksne lige siden. Jeg er meget optaget af børn og familiers vilkår, og af hvordan vi skaber de bedste opvækstbetingelser for børn. Ud over at arbejde som underviser, arbejder jeg som privatpraktiserende psykomotorisk terapeut. Jeg har undervist i mindfulness siden 2007 og har min viden og erfaring fra min uddannelse, efteruddannelser og egen meditationspraksis gennem de sidste 30 år. Mine meditationslærere kommer fra Vækstcenteret i Nr. Snede. Se mere på www.lisbeth-clausen.dk.
Familier uden stress l
Ved spørgsmål ring til 69 16 06 00
I hverdagen bliver vi nødt til at forholde os til stress både hos børn og voksne. Mange voksne er ramt af stress eller har oplevet at være ramt af stress, og nu ser vi at flere og flere børn og unge rammes af stress, angst og usikkerhed. Kurset vil dreje sig om, hvordan vi stopper op og bliver mere bevidste om familielivet og de enkelte familiemedlemmer og deres behov, for at kunne skabe rammer og miljø for sundhed i familien.
I familierne har vi mange muligheder at vælge imellem, når det kommer til tid, penge, hverdag, fritid, ferier, familieliv mv. Men også i forhold til, hvordan vi bruger vores nærvær, samvær, opmærksomhed, følelser, samspil, kommunikation mv.
Dette weekendkursus vil inspirere voksne med børn og unge til at gøre op med en hverdag med stress, dårlig kommunikation, manglende nærvær, skyldfølelse og dårlig samvittighed. For at blive mere bevidste om at opnå ro, god kommunikation, nærvær, åbenhed og kærlighed.
Nøgleord: ønsket om nærvær i familien, tid til samvær, ønsket om fællesskab, viljen til god kommunikation, prioritering af børnetid og voksentid, ønsket om tid til parforholdet, sociale medier, at være en familie i en kultur
Indhold: oplæg, diskussion, cases, teori, læring, øvelser, supervision
Undervisningen vil foregå i et uhøjtideligt, inspirerende læringsmiljø med plads til alle.
Underviseren har arbejdet med behandling og undervisning af børn, unge og voksne gennem hele sit arbejdsliv og brænder for at gøre opmærksom på vigtigheden af nærvær, fokusering, bevidsthed, kontakt, sundhed og frugtbare valg i hverdagen.
Priser og tilmelding
Kursusinformation
Start: 28-03-2020, kl. 10:00
Ugedag | Lørdag, Søndag |
Holdnr | 94310 |
Adresse |
AOF Rugårdsvej 15 B 5000 Odense C |
Lokale | 1.8, 1. sal |
Holdtimer | 13 |
Antal mødegange | 2 |
Afdeling | AOF Center Odense |
Kursusdage
28-03-2020 | Lørdag | 10:00 | - | 16:00 |
29-03-2020 | Søndag | 10:00 | - | 16:00 |
Faktaoplysning
Tilføj til min kalender
Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.
Flere kurser
Personlig udvikling (Søgeord: Familier uden stress l)