Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

Helen Vibe Lander Johansen
Ledige pladser

Kommunikation, mindfulness og kropsbevidsthed

Ved spørgsmål ring til 86 51 19 77

Kursus i kommunikation, mindfulness og kropsbevidsthed (24 lektioner)
Vær mindful og indlevende i din kommunikation
Vil du gerne udvikle din evne til at opnå god kontakt med den eller dem, du kommunikerer med? Vil du føle dig afbalanceret og trygt forvisset om, at du kan vække interesse og velvilje og fremstå troværdigt, hvis du for eksempel skal til en jobsamtale, eller levere et budskab fra en talerstol?
Så meld dig til dette kursus, hvor vi kombinerer fysiske værktøjer i kropsbevidsthed og retorisk funderet viden med meditative øvelser.
Kurset vil hver gang omfatte både meditation, praktiske taleøvelser og teoretisk input - altsammen med fokus på at kunne tale, lytte med nærvær og åbent hjerte og være i situationen, som den udspiller sig lige nu og her.
Fra retorikken kan vi hente et væld af gode tips og redskaber til at tale, så vi bliver set, hørt og husket.
Det er bare ikke nok til at sikre en god kommunikation med andre. Hertil fordres,
- at du med din krop og din fremtræden signalerer, at du vælger at sige noget, fordi du mener det af et ærligt hjerte
- at du lytter til din modpart, fordi du vil ham/hende det bedste. Du skal være i stand til at opfange de små signaler, der hele tiden flyver i luften mellem jer og gribe den energi, der opstår i rummet.
- Du skal have dit fokus det rigtige sted, dvs på emnet og dine tilhørere og ikke på, om dine tilhørere mon kan lide dig.
Hvad vil det sige at være mindful i sin kommunikation? og hvordan kan du træne mindfulness, målrettet din kommunikation?
Kommunikation er udtryk for det, vi har i ethvert samspil med andre. Umiddelbart forstår vi kommunikation som noget, der bliver sagt, men den største del af vores kommunikation foregår uden ord. Vi kan aldrig 'ikke kommunikere', for selv den mest tilbageholdende person vil blive aflæst og tolket af sine omgivelser. Vores kroppe kommunikerer, og vi er konstant både afsendere og modtagere af gensidig information - med og uden ord.
Det er en styrke at have et bevidst nærvær, med opmærksomhed på, hvad der sker inden i dig selv OG hos din samtalepartner eller publikum i dette øjeblik.
Mindfulness betyder at være bevidst til stede i nuet med fuld opmærksomhed og nærvær.
Her på kurset vil vi gennem forskellige meditationer arbejde med ro, balance og accept, og vi vil træne bevidst opmærksomhed på de forskellige sfærer, dette Nu indeholder for dig:
- Hvilke tanker kører igennem dit hoved?
- Hvilke følelser og fornemmelser sender kroppen signal om?
- Hvilke lyde og øvrige sansepåvirkninger når dig lige her, hvor du befinder dig i dette øjeblik?
- Hvordan kan du selv påvirke din krop i dette Nu?
Kropsbevidsthed - vores kropssprog påvirkes af vores følelser i forskellige situationer, og det er velkendt, at vores kropssprog omgående aflæses af andre, som ud fra det intuitivt gør sig forestillinger om vores humør, hensigter og gennemslagskraft. Men vi kan selv gøre noget for at påvirke denne mekanisme: Ved at ændre på vores kropssprog kan vi påvirke ikke bare andres opfattelse af os, men også vores egne følelser og energier. Den kropsholdning, vi indtager, påvirker i løbet af minutter vores hormonniveau og dermed vores følelsesmæssige tilstand og gennemslagskraft.
Når vi sammen arbejder med forskellige kropslige attituder og anderledes brug af rummet, vil vi i fællesskab få etableret en glad og afslappet atmosfære, som giver gode rammer for at bryde gamle begrænsninger.

Om underviseren:
Helen Vibe Lander
Master i retorik og kommunikation, uddannet journalist, sanger
Jeg har gennemført:
Psykologisk Grundkursus (Specular). Kursus i scenekunst (3 mdr - Aarhus Teaterakademi). Kurser i bl.a. filosofisk samtale, konflikthåndtering og mægling, selvhjælpsfacilitering, resiliens m.m.
Jeg har mange års meditationserfaring og har taget introducerende kurser i meditation hos hhv Peter Bastian og Peter Høegh. Den meditationsform, CCT, som jeg praktiserer, er baseret på det buddhistiske princip om medfølelse. CCT står for Compassion Cultivation Training (CCT), og meditationskurset udbydes af Center for Compassion, Aarhus Universitet

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 11-09-2019, kl. 18:30

Ugedag Onsdag
Holdnr19-20544
Adresse Morten Børup Skolen
Møllegade 45
8660 Skanderborg
LokaleLokale 108
Holdtimer24
Antal mødegange8
AfdelingAOF Skanderborg

Kursusdage

11-09-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
18-09-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
25-09-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
02-10-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
09-10-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
23-10-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
30-10-2019 Onsdag 18:30  -  21:15
06-11-2019 Onsdag 18:30  -  21:15

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.