Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

Martin Munkholm
Ledige pladser

Fra uld til færdigt tæppe

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71

- fra uld på en bjergskråning til færdigt tæppe på gulvet i et hjem.

Kursisterne får kendskab til hele processen fra får til færdigt tæppe. Herefter er der mulighed for få sit medbragte arvestykke/tæppe vurderet. Martin Munkholm gennemgår hele processen, fra et får bliver klippet og frem til det færdige tæppe ligger på gulvet, klar til brug. Deltagerne får indblik i klipning af får, spinding af ulden, indfarvning af garnerne, knytteprocessen og vask af tæpper. Der vises film og fotos fra Iran blandt andet fra familien Munkholms rejser i Iran, hvor Martin Munkholm sammen med sin søster Helle Munkholm gør meget ud af at besøge nomaderne og bønderne langt ude på landet.

Der fremvises under foredraget mange forskellige tæpper. Nomadetæpper, landsbytæpper, værkstedstæpper, silketæpper, gamle tæpper, nye tæpper, tæpper i superkvalitet og fuptæpper. Der er mulighed for at stille spørgsmål. Foredraget er således baseret på tovejskommunikation.

Der gøres opmærksom på de mange faldgruber der findes, når man bevæger sig ud på markedet som potentiel tæppekøber. Med sin baggrund som lærling i frihavnen i Hamborg (1989 - 1991) i et af verdens største engrosfirmaer for persiske tæpper, ved Martin Munkholm hvordan de forskellige udbydere køber ind og sælger tæpperne. Lige fra småhandlende over specialbutikker og til store varehuskæder.

Således blev han også udvalgt som aftenens ekspert i Danmarks Radios forbrugerprogram DR KONTANT da der var fokus på ægte tæpper i 2004. Han står bag dokumentarfilmen ÆGTE TÆPPEKÆRLIGHED og han har i samarbejde med Muusmanns forlag udgivet den anmelderroste bog, ÆGTE TÆPPER KNYTTET MED KÆRLIGHED. Martin Munkholm har endvidere undervist om persiske tæpper på universitetet i Ardekan i Iran. Dette universitet har speciale i iransk kunsthåndværk og tæppekunst.

Foredragets varighed er 45 - 60 minutter. Herefter vurdering af kursisternes medbragte tæpper.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 02-10-2019, kl. 19:00

Ugedag Onsdag
Holdnr190445
Adresse Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
2630 Taastrup
LokaleLokale 3
Holdtimer1
Antal mødegange1
AfdelingAOF Vestegnen

Kursusdage

02-10-2019 Onsdag 19:00  -  21:00

Faktaoplysning

Niveau Alle
Målgruppe Alle
Forudsætninger

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.