Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

.
Venteliste

Vinens verden

Ved spørgsmål ring til 44 91 91 11

Seks foredrag - og vinsmagninger med såvel nye "ansigter" og gamle "kendinge". Vi besøger igen såvel nye som gamle lande/områder, hvor vi skal høre om og smage på vine, som du nok ikke har smagt før. Vinene er hentet flere steder fra - og de kan som oftest ikke købes i normale supermarkeder. Hver gang smager vi 6-8 vine, hvor der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du får historierne bag de enkelte vine og producenter - og også de gode "vinhistorier". Og også om druesorter, jordbund, klimaforhold, vinifikation, smagning, opbevaring m.v. Alle "vinfolkene" har proptrækkeren klar og snakketøjet i orden. NB! Udgift til vin er inkluderet i prisen. Husk hver gang at medbringe min. 2 vinglas.

2019
3. okt. Italienske Toscana v. Philip Nordstrand. Distinto Vinimport
Distinto Vinimport er et vinfirma med speciale i italienske vine. Philip Nordstrand vil lede smagningen og vil koncentrere sig om vinene fra Toscana. Hos Distinto er "autentisk vin" et fokusområde. Med autenticitet menes vin som repræsenterer typicitet og terroir - altså vin der er typisk for de druer vinen er lavet på og den jord, den kommer af. Autentisk vin er lavet af dygtige vinhåndværkere - ofte små producenter - som skaber (op)rigtig vin med fokus på økologiske og biodynamiske vine. Så her vil du få en anderledes smagsoplevelse end den, de store vinfirmaer kan levere.

7. nov. Økologisk vin - hvorfor eller hvorfor ikke? Jens Nørup, v/Biovino.
Ifølge EU eksisterer økologisk vin slet ikke! Og man må kun sælge vinen med betegnelsen "vin lavet på økologisk dyrkede druer". Som i ordinær vinproduktion bruger de fleste økologiske-vinbønder også svovl (sulfit) i vinkælderen. Det er heller ikke tilladt efter EU´s økologi - forordning.
"Økologisk" vin er derfor først og fremmest druer, som ikke er sprøjtet med insektmidler, svampemidler og ukrudtsmidler - og der er heller brugt kunstgødning. Økologi er i dag for mange svaret på et sundt liv - så her skal vi smage en række vine - og se "hvad de kan".

5. dec. Frankrig er (også) Bordeaux v. Søren Vinding Kruse
De fleste af os kender Søren Vinding Kruse for mange gode stunder i "Vinens Verden". Og specielt for de gange, hvor vinene fra Bordeaux har været temaet.
Hans viden om denne del af Frankrig er enorm. Bordeaux - et stort vinområde på næsten 120.000 ha. Herfra kommer nogle af verdens fornemste røde og hvide vine. De røde fremstilles især på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Malbec. De hvide især på Sauvignon Blanc og Sémillon. Vi skal høre om områder, klassifikationer og meget mere.
Det hele bliver krydret med Sørens særlige sans for humor og store viden om vin.

2020:
9. jan. Den "nye" verden mod den "gamle" verden v. Lars Møller, The Wine Company
"New World Wine" er fx vine fra Syd- og Nordamerika, Australien og Sydafrika. Det er yngre vinområder med en kortere vinhistorie og tit med et varmere klima end i "Den gamle verden". Det giver mere stabile forhold. Samtidig er jorden billigere end i Europa og vinlovgivningen mere "løs". Det betyder mere "spillerum" for den enkelte vinbonde. "Old World Wine" er vinene fra Europa. Oftest mindre vinmarker, så jordbund og klimaforhold spiller en vigtig rolle. Der er stram lovgivning om, hvilke druer man må anvende, og hvilke vine man må producere. Og der kan derfor være stor forskel på vin fra vinområder, som ligger tæt på hinanden. Vinene siges også at være mere fyldige og i bedre balance. Men hvad er "op og ned" her. Er det blot "smag og behag?" Ved smagningen smager vi vine fra de to vinverdener mod hinanden ofte lavet på den samme drue. Så forskellen vil træde tydeligt frem.

6. feb. Spanien - et af verdens "store" vinlande v Mads Lindgreen, Laudrup Vine.
De første spanske vine blev fremstillet i det sydlige Spanien for ca. 2500 år siden. Nu produceres der vine, der er blandt de mest "moderne" i Europa. Efter landets optagelse i EU i 1986 er der sket store investeringer - og det betydet store forandringer i markerne og i vinhusene i form af nyt udstyr, bedre metoder til opbinding og beskæring m.v. Den klassiske spanske vin er rød og på Tempranillo-druen, men der bruges også flere steder de klassiske franske druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Men der laves også fine hvide vine. Vi skal smage vine af god kvalitet - især fra det nordlige Spanien.

5. mar. Fight Night - Californien mod Spanien v. Fini Thomsen, FiniVin.
En speciel aften, hvor vi skal smage californiske vine op mod vine fra Spanien. Vi skal denne aften bedømme 8 vine (4x4) med DINE smagsløg som dommer. Smagningen vil hjælpe dig til, at du får en bedre mulighed for at finde den eller de vine, DU synes smager dig bedst. Vi smager vine fra Californien op mod vine fra Spanien. Et par eksempler kunne være Californisk Pinot Noir mod Spansk Prieto Picudo og Californisk Zinfandel mod Spansk Tempranillo. Fini fortæller levende om de vine, vi skal smage - og især historierne om de enkelte producenter er fyldt med humor.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 03-10-2019, kl. 19:15

Ugedag Torsdag
Holdnr295031
Adresse Herlev Gl. Skole
Herlev Bygade 92A
2730 Herlev
LokaleSalen
Holdtimer6
Antal mødegange6
AfdelingAOF Herlev

Kursusdage

03-10-2019 Torsdag 19:15  -  21:15
07-11-2019 Torsdag 19:15  -  21:15
05-12-2019 Torsdag 19:15  -  21:15
09-01-2020 Torsdag 19:15  -  21:15
06-02-2020 Torsdag 19:15  -  21:15
05-03-2020 Torsdag 19:15  -  21:15

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.