Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Krig og fred - En historisk analyse - 6 Foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Krig og fred - Verden i forandring, en historisk analyse
6 onsdage i Musikstalden, Grønnegade Kaserne ulige uger
Kl. 18.30 - 21.00

København - og truslen om storbyens bombning
Foredrag nr. 191-932 - onsdag d. 16.01.2019
Den 1. verdenskrig medførte blandt andet, at såvel Tyskland, som England begyndte at foretage de første strategiske bombninger af civilbefolkningen. Mellemkrigstiden bragte de første betragtningen om bombeflys betydning som et terror- og afskrækkelsesvåben, og hvilke muligheder man havde for at beskytte en storbys civilbefolkning. Vi ser nærmere på forkellige europæiske landes tiltag - og Danmarks civile luftværn. Som bekendt blev danskerne besat af den tyske værnemagt, men hvilken betydning fik det for København og dens forsvar mod bombeangreb. Vi ser nærmere på truslen om bombeangreb på hovedstaden, og på de bombeangreb der rent faktisk ramte København. Hvorledes er de egentlig blevet udlagt i skildringen af den danske besættelsestidshistorie, og hvor mange danskere omkom rent faktisk i forbindelse med luftkrigen over København?


DDR - om VEB, Trabi og Stasi
Foredrag nr. 191-933 - onsdag d. 30.01.2019
Det er allerede en menneskealder siden Muren faldt og hurtigt blev DDR smidt på historiens mødding. Mange ældre østtyskere har fortsat en klar erindring om DDR-tiden, men flere og flere vokser op uden at have oplevet det østtyske regime.
Denne gang ser vi ikke kun nærmere på Østtysklands historie, opstanden 17. juni -53, den første republikflugt med dødelig udgang (Günter Litfin), systemets brug af overvågning og straf men også på andre sider af den østtyske hverdag og virkelighed.
Fra "Volkseigner Betrieb" (VEB) og LPG (Landwirtschaftliche Produktionsgenossenschaft) til den nationale "Folkearmee" (NVA) og FDJ, ungdomsorganisationen "Freie Deutsche Jugend". Vi ser også nærmere på sex, bilisme og de 15 bezirke i DDR.


Rundt om Putins Imperium - fra Baltikum til Langtbortistan
Foredrag nr. 191-934 - onsdag d. 27.02.2019
Med god grund er landene omkring Østersøen optaget af Ruslands militære aktiviteter, og den trussel de måtte udgøre. Med start i Kaliningrad tager vi en flyvetur over det russiske grænseland, forholdet til dets naboer og prøver at bedømme Kremls opfattelse af Ruslands naboer. Vi tager ikke kun turen over de baltiske lande, Finland og Norge, men også "de glemte naboskab" med USA ved St. Lawrence og Beringstrædet. Kamtsjatka og Japan, den lange grænse til Kina gennem Manchuriet, Mongoliet og Sinkiang til Afghanistan og Iran.
Vi hører om de tidligere sovjetrepublikker ved Det Kaspiske Hav og Sortehavet, om Krimhalvøen, forholdet til Erdogan's Tyrkiet, om Bulgarien, Rumænien, Moldavien, Ukraine og Polen. Vel tilbage i Østersø-området forsøger vi at forstå Ruslands sikkerheds- og udenrigspolitik, der tydeligvis også omfatter grænseflytninger, når det er muligt.


Riget i Midten - Kina under Xi Jinping
Foredrag nr. 191-935 - onsdag d. 13.03.2019
Takket være det enorme mediebrus afstedkommet af det amerikanske præsidentvalg og Trumps evindelige twitterier har medierne stort set forsømt at orientere os om det Kina, der forandres voldsomt i disse år. Trods Kina er en af verdens supermagter - og fortsat fører en repressiv linje - hører vi mest om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og såvel vor viden om - som rapporteringerne fra - det kæmpe rige lader meget tilbage at ønske. De færreste danskere er således i stand til at nævne Kinas fem største byer eller antallet af kinesiske provinser.
Kom og hør om tiden efter formand Mao Zedong, om generationsskiftet, om korruptionssagerne, kulturkampen, den militære oprustning og Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omfatter meget andet end Tibet, Hongkong og Taiwan.


NATO-lande, Saudi-Arabien og det russiske AA-missilsystem S-400
Foredrag nr. 191-936 - onsdag d. 27.03.2019
I de gode gamle koldkrigs-dage var NATO-lande til NATO-materiel og WAPA-lande til WAPA-materiel med enkelte interessante undtagelser som Finland, hvor det halve luftvåben var udstyret med WAPA-fly (MIG 21 og IL28).
Siden er det hele blevet mere broget, og vi ser nærmere på foreløbig to NATO-lande (Grækenland og Tyrkiet), der har anskaffet russisk materiel, og hvilke motiver de kan have.
Saudi-Arabien, der på én gang fremmer den ekstreme sunnimuslimske retning (: Wahhabismen) og regnes for Vestens nære allierede samt et respekteret medlem af FN, handler også med Rusland. I foråret 2018 førtes forhandlinger i Moskva om levering af S-400.
Vi dykker ned i den internationale våbenhandel, der i stigende grad sker som reaktion på den amerikanske dominans, og for eksempel må Sverige nu regnes for den største våbeneksportør - set i forhold til landets befolkningsmæssige størrelse.


Sverige overgiver sig aldrig!
Foredrag nr. 191-937 - onsdag d. 24.04.2019
Danske husstande modtog i januar 1962 en husstandsomdelt pjece "Hvis Krigen Kommer", der skulle forberede den danske civilbefolkning på krigen. Udgiveren var Statsministeriet, og formålet var at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder angreb med A-våben. Trods det ubehagelige indhold svarede 2/3 af befolkningen, ifølge en Gallup-undersøgelse, at de havde kigget i pjecen.
I forsommeren 2018 valgte den statslige svenske myndighed MSB (Myndigheten för samhällsskyd och beredskap) at husstandsomdele pjecen "Om KRISEN eller KRIGET kommer". Denne aften vil vi dels komme ind på den svenske opfattelse af kriseberedskab, totalforsvar og varslingssystem, dels hvordan den svenske regerings bedømmelse af risikoen for krise eller krig i Østersøområdet tilsyneladende adskiller sig fra den danske.
Er de svenske forholdsregler hysteriske eller er de danske politikere og myndigheder snarere fodslæbende og naive?

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 16-01-2019, kl. 18:30

Ugedag Onsdag
Holdnr191-931
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleMusikstalden
Holdtimer18
Antal mødegange6
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

16-01-2019 Onsdag 18:30  -  21:00
30-01-2019 Onsdag 18:30  -  21:00
27-02-2019 Onsdag 18:30  -  21:00
13-03-2019 Onsdag 18:30  -  21:00
27-03-2019 Onsdag 18:30  -  21:00
24-04-2019 Onsdag 18:30  -  21:00

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.