Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Beretninger fra et Danmark i krig- 6 foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

6 fredage: Beretninger fra et Danmark i krig
Smedjen, Grønnegade Kaserne kl. 13-15.30

Inkl. Kaffe og kage samt undervisnngsmaterialer

"I seng med Fjenden" ? - om de tusindvis af danske piger, der blev kærester med en værnemagts-soldat.
Foredrag nr. 191-953 - fredag d. 15.03.2019
De blev kaldt "Feltmadrasser", "Tyskertøse", blev overfaldet, klippet og interneret i forbindelse med befrielsen. Men hvem var de egentlig, hvad var deres bevæggrunde, hvor mange var de, hvor mange børn fik de, hvordan så de danske - og tyske - myndigheder på fænomenet? Var det jalousi eller national dåd som ramte pigerne?
Spørgsmålene hober sig op, og denne aften forsøger vi ud fra en kvinde-historisk vinkel at komme rundt om et svært emne.

"Et cykeldæk og nogle rationeringsmærker"
- sortbørshandel i krig og krise.
Foredrag nr. 191-954 - fredag d. 22.03.2019
Længe før tyskerne havde besat Danmark var der valutarestriktioner og forskellige begrænsninger der allerede d. 2. september 1939 blev fulgt op med "Ekstraordinære foranstaltninger til sikring af landets forsyning af varer".
Statsmagten mente, at en retfærdig fordeling af den begrænsede varemængde krævede rationering og prislovgivning, der kunne sikre en retfærdig fordeling i befolkningen.
Som i USA under forbudstiden følte mange at her var lette penge at tjene og snart blomstrede sortbørshandlen. I det små med tuskhandel og handel med rationeringsmærker, men også erhvervslivet søgte at sikre sig de eftertragtede råvarer, der skulle indgå i fremstillingsvirksomheden og snyde myndighederne.
En undersøgelse foretaget af historikeren Claus Bundgård Christensen antyder, at 1/3 af de involverede i sortbørshandlen tilhørte den højere middelklasse, hver 5. kom fra overklassen og tyske soldater sjældent var indblandet. Vi ser på hele problemkomplekset med rationerings- og prislovene samt danskernes reaktion på de mange begrænsninger og forbud.

En Tysklandsbrigade? - norske og danske tropper i Nordtyskland
Foredrag nr. 191-955 - fredag d. 29.03.2019
Allerede i september 1944 havde "De Frie Norske" i London erklæret sig villige til at medvirke ved besættelsen af Tyskland efter landets kapitulation.
Der blev dog taget en del forbehold, som først og fremmest baserede sig på Norges militære og økonomiske formåen, ligesom det måtte forudsætte, at det var muligt at forene indsættelsen med norske interesser, og på betingelse af, at et nydannet norsk parlamentet ville være indforstået.
Ved et hemmeligt møde i det norske Parlamentet d. 3. juli 1945 blev det godkendt, at forhandlingerne kunne optages med Storbritannien med henblik på en præcisering af de nærmere betingelser for en eventuel norsk deltagelse i besættelsen af Tyskland.
Den militære ledelse stillede sig dog ret negativt til planerne, da de fandt det vigtigst, at man først og fremmest brugte kræfterne på genopbygningen af Norges militære forsvar. Generalmajor Otto Ruge (1882-1961), som havde været det norske militær øverste chef (forsvarschef) under krigen i 1940 og efterfølgende måtte vandre i tysk krigsfangeskab i Nordnorge, var blevet genindsat på sin gamle post fra d. 15. juli, 1945. Han var også af den opfattelse, at spørgsmålet om deltagelse i Tyskland burde udskydes, og man muligvis kunne vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt. Han delte således ikke regeringens politiske ambitioner i sagen, og han valgte i december samme år at tage sin afsked.
Forsvarsministeriet og den militære ledelse var dog i sommeren -45 begyndt at udarbejde retningslinjerne for den første reetablering af det militære forsvar. De baserede sig i øvrigt på planer, der var blevet udviklet i England under krigen.
I modsætning til Danmark var englænderne også indstillet på, at Norge fik lov til at beholde væsentlige mængder af de materiel, som tyskerne i -45 havde måttet efterlade i Norge. Det havde stor betydning i de første svære år, indtil den amerikanske militærhjælp begyndte at gøre sig gældende fra 1950. Den 14. maj 1946 besluttede et enstemmigt Storting, at de afsluttende forhandlinger med englænderne skulle iværksættes med henblik på at sende en norsk besættelsesstyrke på 5.000 mand til Tyskland i begyndelsen af 1947.
Vi ser på sagen, og hører om en lignende aftale med den britiske regering, der betød, at også en dansk styrke på 4.000 mand under britisk kommando i sommeren 1947 blev udstationeret i Oldenburg.
Den Danske Brigade i Tyskland, der hovedsagligt bestod af fodfolk og artilleri, flyttedes i 1949 til Itzehoe og reduceredes til 1.400, senere 2.000 mand. Her forblev den under navnet Den Danske Kommando i Tyskland, indtil den i 1958 blev trukket hjem.

Påskekrisen 1948 - fup eller fakta?
Foredrag nr. 191-956 - fredag d. 15.04.2019
Ved folketingsvalget d. 28. oktober 1947 mister kommunisterne halvdelen af deres pladser i det danske folketing (fra 18 til 9 pladser) og håbet om fortsat kommunistisk fremgang var forbi. Til gengæld viser begivenhederne i Prag i fire måneder senere, at et kommunistisk statskup kunne gennemføres overrumplende hurtigt og bane vejen for et regimeskifte baseret på tilkaldt russisk bistand.
I marts 1948 anmodede den danske regering derfor amerikanerne om våbenhjælp, der kunne markere regeringens vilje til at forsvare Danmark.
Et forestående sovjetisk diplomatisk og/eller militært fremstød over for Norge, Danmark og evt. andre vesteuropæiske lande var rygtevis under udvikling- - og ved månedens udgang var der iværksat danske militære og politimæssige beredskabsforanstaltninger, ligesom regeringen var evakueret fra København. Trods rygterne om det sovjetiske fremstød efterhånden viste sig grundløse var hele krisen med til at intensivere såvel de britisk-amerikanske planer om en nordatlantisk forsvarsalliance som forhandlingerne om et nordisk forsvarsforbund. Men hvad var bluff (fup) og hvad var fakta i hele historien, og hvem fik gavn af hele Påskekrisen i 1948?

Tropper til Korea? - Danmarks indsats i Korea-krigen
Foredrag nr. 191-957 - fredag d. 12.04.2019
Siden 1910 havde den koreanske halvø været på japanske hænder, og ved den japanske kapitulation i 1945 blev halvøen i stedet opdelt i to besættelseszoner med en grænse langs den 38. breddegrad.
Den nordkoreanske zone var besat af russerne og den sydkoreanske zone af amerikanerne. Flere års forhandling om et forenet Korea endte uden resultat, og koreanerne oplevede følgelig, at de to zoner blev omdannet til henholdsvis Nord- og Sydkorea. Det nye kommunistiske Nordkorea - under Kim Il-Sung - blev proklameret den 9. september 1948, og den 25. juni 1950 krydsede nordkoreanske tropper den 38. breddegrad for at befri sydkoreanerne fra den amerikanske imperialisme og kapitalismen.
FN's Sikkerhedsråd fordømte Nordkoreas invasion d. 27. juni 1950 og opfordrede FN's medlemslande til at intervenere og hjælpe Sydkorea. Sovjetunionen var på dette tidspunkt fraværende i Sikkerhedsrådet og kunne derfor ikke anvende sin vetoret. Skønt det var FN, der intervenerede med deltagelse fra 15 lande, blev den militære aktion ledet af USA, der da også stillede med mere end 90 % af de allieredes FN-styrker, og Sydkorea kunne selv stille med ca. 45 % af den samlede styrke.
Angrebet var ikke iværksat af Sovjetunionen, men godkendt af Stalin, og ved hjælp af såvel russiske kampfly og andet militært materiel, som kinesisk bistand (fra oktober 1950), kunne Nordkorea erobre det meste af Sydkorea.
Til at imødegå den kommunistiske trussel ønskede FN-kommandoen en så bred international, militær opbakning som muligt, herunder også bistand fra det lille nyslåede NATO-medlem Danmark. Vi ser nærmere på ønskerne, den danske regering Hedtofts overvejelser, den komplicerede indenrigspolitiske situation i disse måneder, vores forhold til USA og Sovjet, muligheder og begrænsninger. Som bekendt endte det hele med en dansk deltagelse udformet som et humanitært indslag (hospitalsskibet JUTLANDIA), men heller ikke denne løsning var uproblematisk.

Hellere død end rød!
A-våben på dansk grund under Den kolde Krig.
Foredrag nr. 191-958 - fredag d. 26.04.2019
Allerede under den 2. verdenskrig lykkedes det den danske ambassadør i Washington at overbevise amerikanerne om, at de skulle indgå en aftale om Grønland (herunder en baseaftale) med ham, som repræsentant for "De Frie Danske". Vi ser nærmere på indholdet, og springer fra baseaftalerne frem til nedstyrtningen på indlandsisen af en amerikansk B-52 bombefly med fire brintbomber i januar -68. Dernæst ser vi nærmere på det danske NATO-medlemskab og behovet for A-våben i Syddanmark. Officielt havde den danske regering sagt pænt Nej Tak til A-våben på dansk grund i fredstid, men forberedelserne til et invasionsforsvar med taktiske A-våben fortsatte ufortrødent. Blandt andet på Stevns og ved Roskilde blev der opstillet raketbatterier, som i givet fald kunne udrustes med A-ladninger, og i en lade ved Mern stod f.eks. fire artilleripjecer (155 mm), der kunne affyre atomgranater. Vi ser på "Grønlandskortet" som en trumf i forhandlingerne om vort bidrag til NATO, betingelserne for at modtage forstærkninger, og de krumspring danske regeringer foretog længe før "fodnotepolitikken" blev hverdag.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 15-03-2019, kl. 13:00

Ugedag Fredag
Holdnr191-952
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleSmedjen
Holdtimer18
Antal mødegange6
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

15-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
22-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
29-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
05-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30
12-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30
26-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.

Alternative kurser

Kursusnavn Ugedag Startdato Underviser

Beretninger fra et Danmark i krig- 6 foredrag

Ledige pladser
Pris i DKK 680,00
Fredag 25-01-2019, kl. 13:00-15:30 AOF Næstved og Susålandet Tommy P. Christensen