Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

Steen Jørgensen
Ledige pladser

Højskoleformiddage - Als

Ved spørgsmål ring til 70 20 23 77

Højskoleformiddage på Als
Sted: Knøs’ Gaard, Store sal, Vestervej 1, Høruphav, 6470 Sydals
Tid: Tirsdage kl 9.30 - 11.30
Ansvarlig: Steen Jørgensen
8 foredrag for 800 kr. Adgang til enkeltforedrag 150 kr.
Tirsdag 29/9
Kulturforfatter Mogens Blume Winston Churchill – løve og bulldog
At man fascineres af Churchills mangeartede geni, kombineret med storheden i hans liv og gerning, gennemsyrer foredraget, der suppleres af mange billeder og fyndige citater, fra Churchills brogede liv.
Foredraget tegner således et engageret og varieret billede af Winston Churchill, baseret på læsning af mange bøger af og om Churchill, hvortil kommer en række besøg i hans fodspor.
Tirsdag 6/10
Tidligere direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet Morten Hahn-Pedersen
På zarens befaling
En historie om to danskere i spidsen for verdenshistoriens vildeste ekspedition.
I årene fra 1725-43 gennemførte det russiske imperium to fantastiske ekspeditioner gennem Sibirien til Kamtjatka og det nordlige Stillehav forat finde nyt land og udvi-de grænserne for zarens rige. I spidsen for ekspeditionerne stod Vitus Bering fra Horsens og Martin Spangsberg fra Esbjerg. På ufattelige transsibiriske felttog skrev de to danskere sig ind i verdenshistorien, fjernede hvide pletter og eventyrlande fra verdenskortet og lagde grunden til det, vi i dag kender som Russisk Fjernøsten.
Tirsdag 20/10
Forfatter Søren Hauge Irlands grønne hjerte
Ikke for ingenting kaldes Irland for den grønne Ø. Landet er en verden fyldt med skønhed, mystik, musik og forunderlige historier. Foredraget tager dig med på en betagende billedrejse, der forbinder dig med den ældgamle fortid, med templer og stencirkler i den smukkeste natur, og med en duft fra den keltiske mystik og spiritu-alitet. En rejse i geografien men også en rejse i fodsporene på de to kulturgiganter, William Butler Yeats og George William Russell, der blev vejvisere til Irlands skjulte elverfolk og til en verden af poesi og farver gennem digte og malerier.
Tirsdag 27/10
Foredragsholder Jørgen Diechmann Rasmussen Kom godt i gang med slægtsforskning - og kom videre
Rigtig mange danskere har fået blod på tanden til selv at finde ud af deres egen families historie, hvilket der er rigtig gode muligheder for. Foredraget vil give ek-sempler på det udbytte og den fornøjelse, man kan have af at dyrke slægtsforsk-ning, samt fortælle om nogle af de mange muligheder, der er for at studere slæg-tens historie via PC’en.
Tirsdag 3/11
Tidligere højskoleforstander Lillian Hjort-Vest Pelle Erobreren
Gode romaner holder evigt. Og det gør Pelle Erobreren! Pelle handler om at finde sit naturlige voksested, om et værdigt liv, om fællesskab og drømme - ja den hand-ler om meget mere. Bille August lavede en fremragende film i 1980-erne over ro-manens første bind, Barndom som forgår på Bornholm, som Pelle og Lassefar flytter til fra Sverige, men der er 3 bind mere. Foredraget fortæller Pelles gribende historie gennem hele romanen.
Tirsdag 10/11
Rejseleder Henrik Kidmose Portugal: Længslernes land
Længslen som motiv spiller en central rolle i portugisisk kultur og finder utallige udtryk. Der er den konkrete længsel i de dele af befolkningen, som mere eller min-dre frivilligt må leve afskåret fra hjemlandet. Der er den historiske længsel efter guldalderen, hvor Portugal stod i spidsen for et verdensomspændende imperium og beherskede verdenshavene. Der er den religiøse længsel, som den udtrykkes gen-nem valfartsmål, pilgrimsvandringer og underfulde beretninger.
Tirsdag 17/11
Tidligere borgmester Else Lawaetz Møller
Fra bondekone til borgmester i Kerteminde – og tiden herefter
Med 25 % af alle personlige stemmer ved kommunalvalget i 2001 var retningen afstukket: Der skulle styr på økonomien og de svageste skulle støttes for at forbed-re deres hverdag. Senere, efter i alt 32 år i politik, ændrede jeg kurs og skabte først den succesrige Kirsebærfestival og senere foreningen Turismens Venner. Begge aktiviteter lægger vægt på det gode værtskab og mere end 100 frivillige yder en formidabel indsats.
Tirsdag 24/11
Professor Johs. Nørregaard Frandsen
Den moderne H.C. Andersen: Det geniale mønsterbrud
H.C. Andersen er stadig lige så moderne, som da han levede og skrev. I sin samtid registrerede Andersen, hvordan dampmaskinen og telegrafen ændrede verden, ligesom han så et nyt Europa blive formet. Han så brud og var selv en mønsterbry-der, socialt og kunstnerisk, og skabte eksempelvis en helt ny genre, det Andersen-ske eventyr, der både rummer humor, fantasi, mørke skygger og uhygge. H.C. An-dersen er en genial digter og den mest kendte dansker ude i verden overhovedet.
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet ved sygdom mv.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 29-09-2020, kl. 09:30

Ugedag Tirsdag
Holdnr642021851
Adresse Knøs Gård
Vestervej 1
6470 Sydals
LokaleSalen
Holdtimer24
Antal mødegange8
AfdelingAOF Center Sydjylland

Kursusdage

29-09-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
06-10-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
20-10-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
27-10-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
03-11-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
10-11-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
17-11-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30
24-11-2020 Tirsdag 09:30  -  11:30

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.