Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

Nina Og Hjalte Rasmussen / Tin
Ledige pladser

Kurderne og kampen mod ISIS

Ved spørgsmål ring til 86 43 00 00

Kurderne og kampen mod ISIS

Nina og Hjalte venter ikke til freden har sænket sig, men rejser ind i det store, vilde Kurdistan, hvor kampen mod ISIS har vendt op og ned på alting. Da flygtningene kom til Danmark drog Nina og Hjalte den anden vej, ned til dem der ikke flygtede, men blev og forsvarede deres land. Danmark er i krig. Danmark bomber ISIS og kurderne kæmper på landjorden. Deres nye foredrag fortæller, hvad der sker i Irak, Syrien og Tyrkiet. De forklarer hvem kurderne er og hvem ISIS er.
Nina og Hjalte har oplevet kurdernes nye land Rojava, endelig en positiv historie fra Syrien. Hvad kan målet efter ISIS være? Bliver svaret kurdisk samling og selvstændighed? Følg med til Kurdistan, og hør hvad kurderne selv siger. Mød frygtløse unge kvinder i den yderste frontlinje, mød familier på flugt, der har søgt sikkerhed i Yesidernes forunderlige tempel, mød PKK-guerillaen i deres hemmelige lejre i snedækkede bjerge, mød olierigdom og nybyggede byer fulde af biler. Her er kurderne, landskaberne, byerne fra syd til øst til vest, familierne, nedture, tro, håb og kamp.
Forfatterne Nina Rasmussen og Hjalte Tin er netop vendt hjem fra deres seneste rejse i det kurdiske Syrien. De er aktuelle med deres nye bog: “Dem der blev. En rejse i Syrien til kurdernes ukendte revolution.” Rosinante 2018.
Nina Rasmussen og Hjalte Tin er kendt fra en lang række bøger. Nina og Hjalte har fulgt Kurdistans udvikling siden de drog derned i 2003, beskrevet i bogen “Rejsen til landet der ikke findes”. De har opholdt sig tre gange i Syrien under borgerkrigen og har fortalt om kurderne i avisartikler og TV-indslag, bl.a. i Aftenshowet.

Pris : 135 kr. inkl. kaffe og kage

Arr.: AOF Syddjurs og Ældresagen Ebeltoft
Debatpuljen

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 02-04-2019, kl. 19:00

Ugedag
Holdnr13716
Adresse Ministeriet i Ebeltoft
Kulturhuset
8400 Ebeltoft
Lokale
Holdtimer6
Antal mødegange1
AfdelingAOF Djursland

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.