Viden, udvikling og samvær
Du får vist kurser fra hele Danmark.Vælg område
Vis underviser

Underviser

Else Knudsen
Ledige pladser

Det tabte Syrien v/Else Knudsen

Ved spørgsmål ring til 86 43 00 00


”Det tabte Syrien”


Forfatteren Else Knudsen fortæller levende om sine oplevelser i Syrien før borgerkrigen

Foredraget, som er upolitisk tager os med ud på 6 små fortællinger om oplevelser med den menige syrer og om kvindens stilling i Syrien, om religion og om styret i Syrien, som det var i 2002.

I dag er Syrien et land i en ødelæggende og grusom borgerkrig, som koster tusindvis af menneskeliv og er ødelæggende for en flere tusind år gammel kultur. Store dele af landet ligger i ruiner, tusinder er døde, og intet er, som det var før.

Else Knudsen og hendes nu afdøde mand Olaf var begge skolelærere i Århus, da de i 2002 besluttede sig for at tage på en længere tur til Syrien. Det blev til omkring syv uger, hvor de rejste rundt som ægte ”backpackers”.

De ville opleve landet med nysgerrige og åbne øjne, og de ville først og fremmest møde syrerne og høre dem fortælle om deres liv og deres land.

Det blev en både oplevelsesrig og øjenåbnende rejse, hvor ægteparret kom meget tæt på befolkningen og mødte et utal af mennesker, som delte deres liv med dette ægtepar, der kom rejsende fra et lille land langt væk i det nordlige Europa.

I dag er Syrien præget af en blodig borgerkrig.
Else og Olaf Knudsen skrev dagbog under deres rejse i 2002, og det er den dagbog, Else Knudsen har fundet frem og citerer fra i bogen ”Det tabte Syrien”, som nu er udgivet af forlaget Ådalen i januar 2017.

Else fortæller levende om Syrien, som det var dengang, da det var et fredeligt land, som man trygt kunne rejse rundt i - og med en åben, venlig og imødekommende befolkning, som tog godt imod disse to mennesker, og åbnede både deres hjem og hjerter for dem.

I foredraget kommer vi tæt på Syrien, som det så ud på det tidspunkt, man får et godt indblik i, hvordan livet levedes før borgerkrigen.

Else præsenterer os for nogle af landets mange og imponerende seværdigheder, men også den almindelige syriske families dagligdag, om gæstfrihed, gode måltider og den overstrømmende venlighed, det danske ægtepar møder over alt. Og for dem, der selv har oplevet Syrien før borgerkrigen, vil det helt sikkert være et glædeligt gensyn med landet.

Else Knudsen følger op på oplevelserne i Syrien i 2002 med aktuelle interviews med syriske flygtninge i Danmark.

Arr. AOF Syddjurs og Ældresagen Ebeltoft

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 25-04-2018, kl. 19:00

Ugedag
Holdnr13686
Adresse Ministeriet i Ebeltoft
Kulturhuset
8400 Ebeltoft
Lokale
Holdtimer6
Antal mødegange1
AfdelingAOF Djursland

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.